Dagen før 1. søndag i advent blev juletiden sunget ind med en herlig melodi fra Daiwa-hjulet, og jeg blev efterfølgende velsignet med en laks på 90 cm og 6,7 kg uden fedtfinne – og lidt senere en lille laks lige under målet med fedtfinne. Fiskene huggede lidt syd for Kineseren på kobberblink i overfladen – den største faldt for en ubelastet 60 grams Toby, undermåleren (som naturligvis blev genudsat forholdsvis uskadt) for en belastet Ismo Magnum. Fedtfinnekontrollant: Medlem Søren Nielsen. Mh Postmester P