Til BTK-medlemmer
Den årlige grillsammenkomst i Hammerhavnen nærmer sig: Den 1. juli er kokkeholdet med Teddy i spidsen i gang ved grillen tidligt og længe, og kl. 13 eller lige der omkring er maden klar. Saftige oksebøffer og svulmende svinekoteletter ligger klar til at blive indtaget med diverse tilbehør. Klubben sørger for øl, vin og vand i begrænsede mængder, men man er naturligvis velkommen til at medbringe flere drikkevarer selv. Husk i øvrigt både bestik, tallerken og glas! Det vil også være rigtig hyggeligt – hvis vejret tillader det – at man kom sejlende til havnen og evt. overnattede.  Prisen er 75 kr./pers., som medbringes kontant. Tilmelding er absolut nødvendigt, og det skal ske på mail til vores kasserer: kas@bornholmstrollingklub.dk senest søndag den 25. juni.
Mvh Bestyrelsen