Nexø 13-3-2013
Ja så blev det forår – – – ok på kalenderen. Ens arbejde tager utroligt meget af ens fritid det må jeg sande, for at se hvornår jeg sidst fangede en laks skal jeg se på blog fisk under ældre indlæg d. 28/11 2012 så nu er det godt at komme i gang igen. På 3 måneder har jeg kun kunnet komme på havet 3 gange (også på grund af vejret) og uden at fange noget, men 4. gang lykkedes det mig at overliste nogle fine fisk på 9,5 og 10,6 kg.
Det at fange laks er da dejligt, men bare det at komme på havet (i rimeligt godt vejr) og sætte grejet det er da mindst lige så godt, og det er en god undskyldning for at komme hjemme fra og slappe af i nogle timer, og når man ikke fanger noget får man heller ikke nas på fingrene.
Knæk og bræk til jer.
Kim “ROLIGNU”