Kære medlemmer

Bornholmerlaksen starter lørdag den 28. oktober med fri start fra de bornholmske havne, men man er naturligvis meget velkommen til at sejle til Nexø, hvor opvejningen foregår.

På førstedagen i Bornholmerlaksen er der opvejning kl. 16.00 på lakseklækkeriet i Nexø og præmier/gavekort til de tre største fedtfinneklippede laks fra Checkpoint Marine. Efterfølgende er der grillpølser øl og vand til alle de fremmødte (alle klubmedlemmer er velkomne, også dem der ikke har fisket) Så det kører som en PP-dag (pølser og præmier) 😊 hvis præmierne ikke kan afsættes vil de tilgå de første tre fedtfinneklippede laks der kommer ind på bloggen. (1. laks 1. præmie anden laks 2. præmie 3. laks 3. præmie)

Bornholmerlaksen begynder under alle omstændigheder den 28. oktober 2023 og varer til 25. maj 2024. Bestyrelsen tilpasser reglerne (hvis de bliver ændret) efter de beslutninger der kommer angående laksefiskeriet i 2024.

Det skal bemærkes at vi desværre har mistet et par trofaste gode sponsorer til dette års Bornholmerlaksen da både Øens Marinecenter og Butik Maritim lukker deres butikker i 2024. Vi forsøger naturligvis at finde andre sponsorer.  

Håber i alle vil være med igen her til Bornholmerlaksen 2023/2024 hvor det stadig er den lave pris kr. 300,- for at deltage.

Beløbet skal indbetales enten over nettet eller i Sydbank på konto nr.: 6060-0005228232 .

 

Mvh Bestyrelsen