Svømning
Sæsonstart
Kære medlemmer
Bestyrelsen er så småt ved at komme i omdrejninger med hensyn til planlægning af diverse arrangementer, se hjemmesiden: Aktivitetskalender | bornholmstrollingklub.dk.
Vedr. Generalforsamling 2021, så overvejer bestyrelsen at udskyde den aflyste i år til næste ordinære generalforsamling i marts 2022, hvis ingen medlemmer protesterer over det. Hvis nogen mener, at årets generalforsamling skal afholdes så snart som muligt, så send en mail til bestyrelsen: bestyrelse@bornholmstrollingklub.dk.
Vedr. Bornholmerlaksen, så starter den i år ikke med en tur til Chr. Ø, men dog med en fiskekonkurrence med flotte præmier. Der må fiskes fra egen havn, men opvejning foregår i Tejn, hvis man vil dyste om præmierne og være med til fællesspisning. Det foregår lørdag den 9. oktober (alternativt søndag den 10. okt.) afhængig af vejret. Flere detaljer og info om tilmelding på mail senere. Uanset vejret så kan der tilmeldes laks til Bornholmerlaksen fra og med 9. oktober, hvis man har betalt i tide. Deltagelse i BHL koster stadig 300 kr., som betales til klubbens konto i Sydbank: 6060-0005228232. Husk navn og mrk. BH-LAKS på indbetaling.
Med venlig hilsen og Knæk & Bræk
Bestyrelsen
Billede fra Søren Dalberg-Pedersen
Udsalg med op til -40%
Da jeg har sat min ejendom til salg, har jeg behov for at tømme varelageret! Derfor vil der være udsalg på op til -40%
på alt i Butikken. d. 14 & 15 august kl. 10.00-12.00 vil der være åbent i Ll Tværstræde 3, Rønne. Så kig forbi og gør en god handel.
Fest og 4-0 til Danmark
Sommerfesten blev i år flyttet til Bill’s hytte hvor vi alle hyggede os i det skønne vejr og de fantastiske omgivelser, sammen med den gode mad og familiære stemning. Maden og drikkevarer var der rigeligt af og med Bill’s gode is til dessert fik vi fyldt maven godt op. Hen mod aften startede landskampen Danmark-Wales som blev en fantastisk oplevelse med mål til Danmark og pølser på grillen i pausen så festen ville ingen ende tage efter sejren på 4-0. J
Tusind tak til Bill og Birgitte for at vi kunne gennemføre festen med jeres store hjælp i den gode trolling hytte og alle andre som gav en hånd med. God sommer til alle i trollingklubben.
Mvh Bestyrelsen
Reminder og fodbold
Kære medlemmer
Husk at tilmeldingsfrist til sommergrill er i morgen senest kl. 18.
Der er i øvrigt stillet tv op i trollinghytten, så ’aftensmad’ (pølser på grillen) kan tilbydes til dem der bliver for at heppe på Danmark i kampen mod Wales.
Mvh Bestyrelsen
Sommergrill
Kære medlemmer
Coronatrykket er lettet lidt, så den årlige grillsammenkomst
kan genindføres. I år bliver det ikke i Hammerhavnen, men i trollinghytten i
Sandkås. På lørdag den 26. juni er kokkeholdet klar ved grillen, og
fra kl. 13 eller lige der omkring er maden klar. Der er ikke meget for
veganere, vegetarer og lignende godtfolk, men dog lidt salat.
Til gengæld er der rigelig forekomst af diverse marinerede
og rå kødstykker.. Klubben sørger for øl, vin og vand i rimelige mængder. Husk
i øvrigt både bestik, tallerken og glas!. Invitationen gælder medlemmer
med egen husstand. Prisen er 50 kr. for ikke-medlemmer, mens
kontingentbetalende af alle slags slipper helt. Tilmelding (antal børn/voksne)
er absolut nødvendigt, og det skal ske på mail til vores kasserer: kas@bornholmstrollingklub.dk senest
torsdag den 24. juni kl. 18 00.
Mvh
Bestyrelsen
Afslutning Bornholmerlaks 2020-2021
Så kom dagen hvor mange timers sejlads rundt omkring Bornholm og skønne oplevelser med østersølaks, blev belønnet med flotte sponsorerede gaver til deltagerne i BTK’s Bornholmerlaks.
Som det fremgår på billederne var vejret flot i går, den 15. maj i år, så vi kunne med sindsro afholde afslutningen på Bornholmerlaksen 2020-2021 udenfor ved Bill’s hytte. Så tusind tak til alle vores sponsere som med deres donationer hjælper BTK, deltagerne som igen i år har været med til at gøre konkurrencen spændende, bestyrelsesmedlemmer og ikke mindst postmasteren som alle er uundværlige for Bornholmerlaksens gennemførelse. Se præmielisten herunder og husk at støtte op om vores sponsorer.
Vi starter en ny Bornholmerlaks op til efteråret og håber snart at corona restriktions antallet bliver hævet, så vi igen kan afholde arrangementer for alle klubbens medlemmer.
Knæk og Bræk
Bornholms Trollingklubs Bestyrelse
Anders
Præmietagere Bornholmerlaksen 2020-21
Stor tak til vores sponsorer!
Top 3 |
Præmietager |
Vinderfisk/kg |
Præmie/Sponsor |
1 |
Jens Ipsen |
18,28 |
Garmin GPSMAP |
2 |
Jens Jensen |
15 |
Gavekort 10.000 kr./ Butik Maritim |
3 |
Finn Christoffersen |
14,24 |
Gavekort 5.000 kr. /DC Marine Consult |
Lodtrækning |
Præmietager |
Præmie |
Sponsor |
1 |
Peter Pedersen |
Simrad VHF |
Palby Marine |
2 |
Erling Viborg |
Bacho Topnøglesæt |
Bornholms Elektromotor |
3 |
Holger Jespersen |
Banner Batteri |
Bornholms Elektromotor |
4 |
Steen Pedersen |
Banner Batteri |
Bornholms Elektromotor |
5 |
Ole Madsen |
Ocean Signal |
DC Marine Consult |
6 |
Per Bertelsen |
Nødblus |
DC Marine Consult |
7 |
Marianne Dalberg |
Gavekort 750 kr |
Øens Marine Service |
8 |
Søren Dalberg |
Gavekort 750 kr |
Øens Marine Service |
9 |
Majlis Pedersen |
Gavekort 750 kr |
Øens Marine Service |
10 |
Poul Stadler |
Gavekort 750 kr |
Øens Marine Service |
11 |
Jørgen Mandsberg |
Gavekort 750 kr |
Øens Marine Service |
12 |
Gert Jørgensen |
Gavekort 750 kr |
Øens Marine Service |
13 |
Frederik Ipsen |
Gavekort 750 kr |
Øens Marine Service |
14 |
Martin Hansen |
Gavekort 750 kr |
Øens Marine Service |
15 |
Benny Marker |
Gavekort 750 kr |
Øens Marine Service |
16 |
Marianne Pyta |
Gavekort 750 kr |
Øens Marine Service |
17 |
Anders S Jensen |
Tekota Hjul |
Jagt & Fiskerimagasinet |
18 |
Brian Andersen |
Tekota Hjul |
Jagt & Fiskerimagasinet |
19 |
Lejf Pedersen |
Tekota Hjul |
Jagt & Fiskerimagasinet |
20 |
Jens Jensen |
Tekota Hjul |
Jagt & Fiskerimagasinet |
21 |
Peter Madsen |
Redningsvest |
Bornholms Flådeservice |
22 |
Kenny Olsen |
Redningsvest |
Bornholms Flådeservice |
23 |
Freja Jensen |
Redningsvest |
Bornholms Flådeservice |
24 |
Jens Ipsen |
5 blink |
Danish Lure |
25 |
Jan Kolmetz |
5 blink |
Danish Lure |
26 |
Tommy Larsen |
5 blink |
Danish Lure |
27 |
Finn Christoffersen |
5 blink |
Danish Lure |
28 |
Bernt Koefoed |
5 blink |
Danish Lure |
29 |
John Eriksen |
5 kg Skalrejer |
Ocean Prawns |
30 |
Per Lindgren |
5 kg Skalrejer |
Ocean Prawns |
31 |
John Jensen |
5 kg Skalrejer |
Ocean Prawns |
32 |
Jogvan Frederiksen |
Fiskekort |
Fiskekortet.dk |
33 |
Finn Rønne-Nielsen |
1 dunk olie |
Brdr. Madsen Motor |
34 |
Kim Rønne-Nielsen |
1 dunk olie |
Brdr. Madsen Motor |
Lod 143 – Blogfisk
Lod 142
Lod 141 -14/05 Blogfisk
Lod 140 – Laks
Lod 139 – Blogfisk
Lod 138 – Blogfisk
BORNHOLMERLAKSEN
Så nærmer afslutningen på Bornholmerlaksen sig: Sidste chance for tilmelding af laks er 15. maj 2021 kl. 12 00, og kl. 16 samme dag mødes deltagerne ved Trollinghytten i Sandkås til uddeling af de fine præmier fra vores sponsorer.
På grund af coronasituationen og forsamlingsrestriktionerne er det ikke som normalt et åbent arrangement for alle klubbens medlemmer. Kun bestyrelse, sponsorer og de medlemmer, der har betalt til Bornholmerlaksen må deltage i afslutningen!
Altså: Er du en af de 60 medlemmer, der har betalt og tilmeldt dig til Bornholmerlaksen – uanset om du har tilmeldt fisk- så er du velkommen til det udendørs arrangement på lørdag, hvor Super-Brugsen i Allinge og Daglig-Brugsen i Tejn sponserer drikkevarer og pølser.
Mvh Bestyrelsen
Lod 137 – BH laks 1/5 85 cm 4,9 kg
Lod 136 – Bornholmer laks 1 maj 21.
Lod 135 – Bh laks
Lod 134
Lod 133
Lod 132 – blogfisk
Lod 131 – Blogfisk fra inderkanterne syd for Bornholm
I dag den 28. april tog jeg en tur ved middagstid ud til kanterne nord for Bakkerne, da laksene befandt sig som de gamle laksefiskere sagde ”når baggan grønes e lajsing tæt på land” så de var ude på kun på 30 -40 meter vand syd for Sømarken. Der var både laks og sæler i dag, som det kan ses på den viste laks på 7 kg og 92 cm. Jeg holder den med den pæne side, men som i kan se på det andet billede, havde en sæl fat i den. Jeg troede det var en kæmpelaks da den tog et langt udløb tæt på bunden, men nej det var en sæl der havde taget laksen. Men heldigvis slap sælen så jeg fik den i båden. 5 minutter senere var jeg knapt så heldig da en laks huggede i overfladen. Her angreb sælen tre gange med vilde rusk og tredje gang fik den vredet laksen fri af krogen.
Knæk og Bræk
Anders
Lod 130 – BH-laks 27.4
Lod 129 – BH-laks 28.april
Hej
Endelig en dag, hvor man kunne nyde en havtur, garanteret risikofri med hensyn til coronasmitte, eftersom jeg var alene i båden, bortset fra et par tilstødende torsk og en enkelt laks, som formentlig ikke deltager i covid-19-pandemien. Torskene holdt akkurat lige mindstemålet, men havde fyldige rogn, og laksen målte 82 cm og vejede 5,5 kg renset. Hug på flasher og løje i 55 fod. Fangststed sydvest for Davids banke ca. ved NV-passagen, som nogen har døbt lokaliteten, selv om den ikke minder det mindste om Roald Amundsens farefulde ekspedition/ ’opdagelse’ i begyndelsen af 1900-tallet.
Mvh Postmester P