Klubarrangement
Kære medlemmer
Så kan vi mødes igen og der er mulighed for besøg hos Kim Finne/Eastside Marine Company med gode tilbud og bådpleje på programmet. Firmaet ’Renskib’ kommer og demonstrerer professionel behandling af båden, og Kim er forhandlingsvenlig vedrørende priser på det meste af bådudstyret i sin butik.
Der serveres lidt mad og drikke.
HUSK: Tilmelding til Bill på kas@bornholmstrollingklub.dk senest den 24/2.
Tid: 25. februar kl. 16
Sted: Falckvej 1, Nexø
Mvh Bestyrelsen
Medlemskab til halv pris i 2022
HUSK vedr. kontingent, at bestyrelsen, som tidligere nævnt, har foreslået, at vi i 2022/23 kun betaler ½ kontingent, fordi vi har rigeligt med penge i kassen, eftersom den sejlivede corona-pandemi har afholdt os fra sammenkomster mm.
Altså – du skal kun betale 225 kr. i kontingent og 75 kr. for hustandsmedlem, når kontingent skal betales i år! Betaling skal som altid ske til Sydbank konto nr. 6060-0005228232
SIDSTE BETALINGSFRIST 1. marts.
Beslutningen/forslaget om halv kontingent forelægges naturligvis på generalforsamlingen 17. marts – og skulle det (absolut mod forventning) blive forkastet, opkræves det resterende beløb efterfølgende.
Mvh Postmester P
Ingen PP laks til opvejning 23. januar 2022
Det blæste lidt mere end lovet i dag, men alligevel var der ca. 15 både ude og lede efter en fedtfinneklippet laks til vores spontan konkurrence. Der kom ingen rapporter til opvejningstidspunktet og langt de fleste både havde ingen kontakt med laks i dag. Sæler blev der observeret derude, jeg havde to som undersøgte mine sideplanere grundigt, men de forsvandt heldigvis igen. Vi gemmer præmierne til næste gang vejret tillader i en weekend, så vi igen kan jagte de blanke. Laksen på billedet, som vejede ca. 13 kg, tog jeg sidste år den 17. marts. Som i kan se er det en fedtfinneklippet skønhed. De er derude.
Knæk og Bræk
Anders
Fiskedyst
Kære medlemmer
Ifølge prognoserne burde det være godt vejr på søndag den 23. januar, så vi afholder årets første PP-dyst med Præmier, men uden Pølser og hver for sig på grund af covid-19 og diverse aggressive mutationer. Reglerne er enkle: Der er fri start fra selvvalgt havn søndag morgen, men evt. fangst skal være indvejet senest kl. 17.
Hvis man vil have en chance for at få del i præmierne, som delvis er sponseret af Check Point Marine, skal laksen vejes hos en vejemester kl 16.45: Tejn havn: Bill 40 41 28 55, Nørrekås: Anders 20 41 25 60 , Nexø: Lejf 40 35 20 56. Er man i tvivl om noget, så kontakt spontandystens tovholder Anders på tlf. 20 41 25 60 som også umiddelbart efter vejning klokken 17 skal have besked om fiskens mål og vægt og navn på vejemester.
Du skal også sørge for et foto af dig selv og fisken og sende til bloggen med oplysning om vægt og længde, ligesom man skal ved tilmelding til Bornholmerlaksen. Man behøver ikke være tilmeldt Bornholmerlaksen for at deltage i denne søndagsdyst!
Husk at man kun må lande 1 fedtfinneklippet laks per mand per dag.
Der er 3 gavekort på hhv. 1500, 1000 og 500 kr. for de tre største laks, og vinderne, der får besked via blog og mail/telefon, aftaler selv afhentning af præmien hos kasserer Bill på tlf. 40 41 28 55
Mvh Bestyrelsen
Restriktioner
På klubaften var de nyeste restriktioner, der vedrører vores fiskeri på tapetet:
Torsk
Max 1 torsk om dagen, bortset fra perioden 15. januar til 31. marts, hvor al torskefangst er forbudt.
Fiskeriet skal foregå i vestlige Østersø inden for 6 sømil.
(Forordningen artikel 8)
Laks
Rekreativt fiskeri efter laks er forbudt i underafsnit 22-31. Enhver laks, der fanges, skal øjeblikkeligt genudsættes i havet, (helst så levende som muligt, men også selv om den er døende eller død).
Bortset fra ovenstående, så alligevel:
Der må beholdes én laks med afklippet fedtfinne pr. fisker pr. dag. (en fedtfinneklippet laks over mindstemålet, der ikke kan genudsættes levende, skal tages med i land og dagens laksefiskeri er dermed slut. Man kan altså ikke fortsætte fiskeriet og vente på kæmpelaksen, hvis man allerede har en død fedtfinneklippet laks uanset størrelse over mindstemål liggende i kassen.)
Alle fisk af alle fiskearter, der beholdes, skal landes hele. (Ingen filetering eller kirurgiske indgreb, bortset fra gællestikning/blodaftapning)
(Forordningen artikel 9)
Kortbilag på Kort_-_Max_1_torsk_og_1_laks_i_2022_med_signaturforklaring.pdf (fiskeristyrelsen.dk)
På mødet fremgik det, at bestemmelsen i artikel 10 (Foranstaltninger til bevarelse af havørred- og laksebestandene i underafsnit 22-32) om forbud mod havørredfangst uden for 4 sømil nok også var gældende for lystfiskere, men det vedrører kun erhvervsfiskeri.
På mødet blev der også snakket om bøder ved overtrædelse, men beløbsstørrelse har man endnu ikke drøftet. Den fastsættes først, når der opstår en sag, har Fiskerikontrollen oplyst i dag..
Mvh Postmaster
Klubaften og håndbold
Klubaften i trollinghytten i morgen torsdag kl. 19.
I anledning af EM håndbold mellem Danmark og Island i morgen på vores klubaften laver vi fælles heppekor og tænder tv’et i hytten kl. 20 30 og der er kaffe og kage, øl/vand.
Skøre regler
Hvis nogen skulle have overset det, så er al torskefiskeri fra 15. januar – også med lystfiskergrej – forbudt til og med 31. marts 2022. Og fra 1. april må man så igen kun fange en torsk om dagen.
Ved laksefiskeri skal fisk bringes hele i land – man må altså ikke lave fileter til søs. Se reglerne her: Max én torsk og én laks om dagen i 2022 (fiskeristyrelsen.dk) (og i Forordningen, L_2021384DA.01000101.xml (europa.eu) artikel 8 og 9.
Nyt fra bestyrelsen
Vi har klubaften torsdag den 20. januar, hvor der orienteres om hvad der er sket på havet mht. medlemmernes fangster og mangel på samme både før og efter de nye regler, der er lidt om lakseudsætninger i Østersøen og så får vi en snak om håndtering af laks, der jo i stigende antal nok skal genudsættes. Hvordan behandles de etisk korrekt? Der er også som altid mulighed for salg og bytte af grej. Kaffe og kage, øl/vand.
Der er nyt på aktivitetskalenderen, fx Klubaften i februar bliver den 25., sommerfest den 25. juni, o.a. (se Aktivitetskalender | bornholmstrollingklub.dk).
Vedr. kontingent, så foreslår bestyrelsen, at vi i 2022/23 får medlemskab til halv pris, fordi vi har rigeligt med penge i kassen, eftersom den sejlivede corona-pandemi har afholdt os fra sammenkomster mm.
Altså – du skal kun betale 225 kr. i kontingent og 75 kr. for hustandsmedlem, når kontingent skal betales i år! Betaling skal som altid ske til Sydbank konto nr. 6060-0005228232
SIDSTE BETALINGSFRIST 1. marts.
Beslutningen/forslaget om halv kontingent forelægges naturligvis på generalforsamlingen 17. marts – og skulle det (absolut mod forventning) blive forkastet, opkræves det resterende beløb efterfølgende.
Mvh Bestyrelsen
Julehilsen 2021
Kære medlemmer
Coronaen driller stadig, men vi håber i alle er kommet godt igennem 2021, selvom vi ikke har haft så mange aktiviteter i klubben. 2022 giver også lidt udfordringer med vores fiskeri, hvor vi nu er begrænset med de laks vi må tage med hjem. Men forhåbentlig kan vi igen samles og hygge om vores sport, både på havet og i Bill’s hytte i det nye år.
I og jeres familie ønskes alle en rigtig glædelig jul, samt et godt og lykkebringende nytår.
Knæk og bræk julehilsen J
Bestyrelsen Bornholms Trollingklub
Svømning
Hent Outlook til iOS
Endelig en stille dag på havet.
Blæst, blæst og atter blæst har lagt en stor dæmper på trollingfiskeriet her de sidste par måneder, så det var en befrielse at stå op til en stille morgen den 13. december. Tågen lå dog tæt, så det var en forsigtig tur ud mod Bakkerne med både AIS og radar i gang. Heldigvis klarede det op når jeg kom ud over kanten og fik sat grejerne med kurs mod Bakkerne. Efter en times fiskeri gik den yderste sideplaner med en blank 60 gr. toby. Den plaskede en del i overfladen og var svær at hale ind så jeg troede den var fejlkroget. Frygtede at plaskeriet skulle tiltrække en sæl, men heldigvis fik jeg en stor havørred på ca. 6 kg i nettet uden problemer og den sad klokkerent på krogen. Skønt endelig en fisk i båden efter tre 0 ture her i efteråret. Stimefiskene på loddet blev færre hvor længere jeg sejlede ud, så jeg sejlede tilbage på lidt lavere vand hvor der igen var mange stimer på loddet. Tiden gik og kursen blev sat tilbage mod Arnager mens jeg begyndte at rigge af. Da jeg kun manglede tre stænger løb den yderste side planer med toby’en igen. Jeg var helt inde på 119 fods dybde, så det var tæt på kanten til det lave vand. Det var en typisk laks som sprang helt vildt flere gange. Vandet var ca. 7 gr. derude så det er jo heller ikke rigtig koldt endnu. Den sad heldigvis godt fast og oppe i båden vejede den også ca. 6 kg selvom den var lidt længere end havørreden. Da jeg kom i land og rensede fiskene så jeg at maveindholdet bestod af hundestejler og hornfiskeunger på ca. 20 cm. Ikke en brisling eller sild, så det var måske derfor de kun tog den blanke toby med en blå stribe, som måske har lignet en hornfisk? Det er jo mærkeligt at man fiske med 12 forskellige blink, brisling, den stive og det så er det samme blink der tager fiskene. Men det er ikke første gang det sker J
Knæk og Bræk
Anders
Spontankonkurrence 11. december 2021
Vejret og laksene driller stadig.
Vejrudsigten med svage vinde holdt ikke i dag, der kom mere vind end forudsagt, men alligevel var der flere trollingbåde både vest nord og øst for Bornholm som forsøgte at fange den eftertragtede jule laks.
Men laksene var ikke i bidehumør i dag ??? så både Nørrekaas, Tejn og Nexø melder, at der ingen laks var til opvejning. Ærgerligt, men forhåbentligt kommer der snart en ny mulighed, så vi egen kan afholde en spontankonkurrence, hvor de tre flotte præmier igen kan komme i spil. Fortsat god weekend.
Knæk og bræk
Anders
Fiskekonkurrence
Kære medlemmer
Ifølge prognoserne burde det være godt vejr på lørdag, så vi afholder en Jule-PP-dyst med præmier, men uden pølser og hver for sig på grund af covid-19 og diverse aggressive mutationer. Reglerne er enkle: Der er fri start fra selvvalgt havn lørdag morgen, men evt. fangst skal være indvejet senest kl. 17.
Hvis man vil have en chance for at få del i præmierne, som delvis er sponseret af Check Point Marine, skal laksen vejes hos en vejemester kl 16.45: Tejn havn: Bill 40 41 28 55, Nørrekås: Anders 20 41 25 60 , Nexø: Lejf 40 35 20 56. Er man i tvivl om noget, så kontakt spontandystens tovholder Anders på tlf. 20 41 25 60 som også umiddelbart efter vejning klokken 17 skal have besked om fiskens mål og vægt og navn på vejemester.
Du skal også sørge for et foto af dig selv og fisken og sende til bloggen med oplysning om vægt og længde, ligesom man skal ved tilmelding til Bornholmerlaksen. Man behøver ikke være tilmeldt Bornholmerlaksen for at deltage i denne lørdagsdyst! Og alle laks både med og uden fedtfinne er med i denne konkurrence (Dog kan kun de fedtfinneklippede laks være med i vores Bornholmerlaks-konkurrence.)
Der er 3 gavekort på hhv. 1500, 1000 og 500 kr. for de tre største laks, og vinderne, der får besked via blog og mail/telefon, aftaler selv afhentning af præmien hos kasserer Bill på tlf. 40 41 28 55
Mvh Bestyrelsen
Klubaften aflyst
Det er godt nok træls, som det hedder på modersmålet, men vi bliver nødt til at aflyse den kommende klubaften (9. dec.) med banko og julequiz på grund af det fortsat høje smittetryk på Bornholm og en aggressiv variant på vej. Desværre! Til gengæld vil bestyrelsen snarest (når vejret tillader) arrangere en spontan fiskedyst, så vi kan komme af med alle de fine præmier, som aflysninger mm har hobet op.
Med stor beklagelse
Bestyrelsen
Lod 2 – Adventslaks
Dagen før 1. søndag i advent blev juletiden sunget ind med en herlig melodi fra Daiwa-hjulet, og jeg blev efterfølgende velsignet med en laks på 90 cm og 6,7 kg uden fedtfinne – og lidt senere en lille laks lige under målet med fedtfinne. Fiskene huggede lidt syd for Kineseren på kobberblink i overfladen – den største faldt for en ubelastet 60 grams Toby, undermåleren (som naturligvis blev genudsat forholdsvis uskadt) for en belastet Ismo Magnum. Fedtfinnekontrollant: Medlem Søren Nielsen. Mh Postmester P
Klubaften
Husk klubaften i Trollinghytten på torsdag den 18. november kl. 19. Tag gerne grej med til salg eller bytte. Se mere på Aktivitetskalender | bornholmstrollingklub.dk.
Mh Bestyrelsen
Påsketræffet
Så er der nyt om Påsketræffet 2022. Tider, sted og tilmelding og anden relevant information findes på Trolling træf Bornholm 2022 (nemtilmeld.dk).
Bornholmerlaksen
Reviderede regler for ’Bornholmerlaksen’ blev vedtaget på medlemsmøde og er udsendt på mail til alle medlemmer, og kan desuden ses på TrollingBlog’en: Regler & Tilmelding Bornholmerlaksen (bornholmstrollingklub.blogspot.com).
M.v.h. Bestyrelsen
Medlemsmøde
Kære medlem.
Der er udsendt mail til alle om medlemsmøde i Trollinghytten den 28. oktober kl 19.00, hvor vi skal forholde os til de nye EU regler vedr. laksefiskeri i Østersøen omkring Bornholm. EU reglerne siger, at vi kun må fange en fedtfinneklippet udsætningslaks pr mand/dame pr. dag, efter 1. januar 2022.
Det medfører, at vi er nødt til at lave Bornholmerlaks-reglerne om. Derfor er vi i bestyrelsen blevet enige om at fremlægge 3 forslag til, hvordan vi kan gennemføre Bornholmerlaksen 2021/2022.
Husk tilmelding til kasserer.
M.v.h. Bestyrelsen
Lod 1 – Nexø d. 18. Oktober 2021
Bornhomerlaksen/NYT
Bornholmerlaksen er ved bestyrelsesmøde 15. oktober 2021 foreløbig sat på pause pga. de nye restriktioner mht. laksefiskeri. Man kan godt sætte fangede laks på bloggen, men eventuelt lod-nummer tildeles først efter, at den fremtidige model for konkurrencen er aftalt ved et medlemsmøde, som afholdes den 28. oktober 2021.
M.v.h. Bestyrelsen
Bornholmerlaksen
Hvad skal der ske med ’Bornholmerlaksen’? Vi kan vel ikke have en todelt konkurrence, hvor man før nytårsskiftet kan boltre sig i laks, mens man efter årsskiftet skal lede efter den berømte nål i høstakken (en fedtfinneklippet laks). Den model begunstiger jo i hvert fald trollingfiskerne øst og sydøst på, for på sydvest- og vestsiden kommer laksene normalt først til foråret. Hvad mener medlemmerne? Mvh Poul Postmester
Kvoten for 2022
Jeg synes ikke, at der er noget som helst at glæde sig over i forbindelse med restriktionerne i det rekreative fiskeri efter torsk og laks. Fiskestoppet efter torsk i den østlige Østersø følges nu op af et forbud i den vestlige del i perioden 15. Januar til 31. Marts, og så må man resten af året kun fange en enkelt torsk per mand per fisketur. Latterligt!
Ligeså latterligt er bestemmelsen om, at man per mand per fisketur kun må hjemtage en enkelt laks, som ovenikøbet skal være fedtfinneklippet. Hvis alle udsatte laks blev fedtfinneklippet ville det måske være til at leve med, men sådan er virkeligheden jo ikke. Millioner af kunstigt klækkede og opfodrede smolt sættes ud uden at være blevet klippet i fedtfinnen. Fedtfinneklipning er både mandskabskrævende og besværligt og dermed økonomisk belastende for udsætningsprojekterne.
I 2022 bliver Bornholms Trollingklub altså stort set en klub for catch & releasefiskere, der skal ælte rundt med friskfangede laks for blot at sætte dem ud igen.
For at redde laksebestanden må vi nok gå i gang med at skifte alle trekroge til enkeltkroge uden modhage for at skåne de femten-tyve helfinnede laks, der skal genudsættes, inden der måske/måske ikke dukker en fedtfinneklippet laks op.
Eller skal vi helt undlade kroge?
Mh Poul Postmester
Så blev det besluttet: en fedtfinneklippet laks pr dag pr mand.
Fakta
- EU kvoter i Østersøen i 2022 med særlig interesse for Danmark:
- Torsk i den vestlige Østersø: 489 tons til bifangst (-88 pct. i forhold til 2021 og nyt at kun til bifangst, oprindeligt forslag var -92 pct.)
- Torsk i den østlige Østersø: 595 tons til bifangst (Uændret i forhold til 2021, oprindeligt forslag uændret)
- Rødspætte: 9.050 tons (+25 pct. i forhold til 2021, +25 pct. i forhold til oprindeligt forslag)
- Vestsild: 788 tons til bifangst (-50 pct. i forhold til 2021 og nyt at kun til bifangst, oprindeligt forslag uændret)
- Brisling: 251.943 tons (+13 pct. i forhold til 2021, +13 pct. i forhold til oprindeligt forslag)
- Laks: 63.811 styk, kun til bifangst i områder, hvor Danmark fisker (-33 pct. og nyt kun til bifangst, oprindeligt forslag uændret)
- Lystfiskeri efter torsk i vestlige Østersø: I 2022 må der tages 1 torsk med hjem pr. dag. Kun rekreativt fiskeri efter torsk ud til seks sømil grænsen i område 24. I perioden fra 15. januar til 31. marts vil der være fuldstændigt forbud mod rekreativt fiskeri efter torsk. (I 2021 har det været muligt at tage fem torsk med hjem pr. dag, dog kun to i lukkeperioden).
- Lukkeperiode (område 24): Fra den 15. maj til 15. august er der helt lukket for fiskeri i område 24, dog med visse begrænsede undtagelser, særligt for små fartøjer, som blandt andet fisker med garn. (Dette er uændret i forhold til 2021.)
- Rekreativt fiskeri efter laks: I 2022 må der hjemtages en fedtfinneklippet laks pr. dag pr. person. Det er nyt, at der er restriktioner i det rekreative fiskeri efter laks.
- Lukkeperiode (område 22 og 23: Fra 15. februar til 31. marts er der helt lukket for fiskeri, dog med visse begrænsede undtagelser, særligt for små fartøjer, som blandt andet fisker med garn. (Det er en udvidelse af lukkeperioden med 14 dage i forhold til 2021.)
Yderligere oplysninger:
Presserådgiver Sebastian Carstensen
Tlf.: +45 20 48 45 11
Ingen laks men hyggelig start på Bornholmerlaksen
Sæsonstart
Som tidligere meddelt er der lørdag den 9. oktober fiskekonkurrence med flotte præmier. Der må fiskes fra egen havn, men opvejning foregår i Tejn ved renserummet i den nordlige ende af havnen (v bryggeriet) fra kl. 17 – 18, hvis man vil dyste om præmierne og være med til fællesspisning. Til spisningen i Trollinghytten skal man tilmelde sig, og det skal ske til kassereren på mail (kas@bornholmstrollingklub.dk) eller tlf. 40 41 28 55 allersenest onsdag den 6.okt.!
Mad (Chili con Carne) og drikke (vin/øl/vand) er gratis for medlemmer. Spisningen aflyses ikke i tilfælde af dårligt vejr, så uanset om man har fisket eller ej, møder man op, hvis man har tilmeldt sig! Alternativt opkræves bøde på 50 kr.
Bornholmerlaksen er som bekendt i gang fra og med 9. oktober, hvor fisk kan tilmeldes via bloggen, hvis man har betalt i tide. Deltagelse i BHL koster stadig 300 kr., som betales til klubbens konto i Sydbank: 6060-0005228232. Husk navn og mrk. BH-LAKS på indbetaling.
Mvh Bestyrelsen
Udmelding fra DSF og småbådsklubber i Danmark.
Hej alle
På linket her kan i se den første udmelding fra Danmark vedr. vores position i forbindelse med ICES’ anbefalinger for trollingfiskeriet efter laks i Østersøen.:
Vi må krydse fingre for at der er en åbning for fortsat trollingfiskeri i Østersøen omkring Bornholm, når der træffes afgørelse om en god uge.
Mvh
Anders
20412560
ICES vil have laksestop i 2022
Kære medlemmer
Som i sikkert har hørt kom der en udmelding her i uge 38 om totalstop af laksefiskeri i Østersøen i 2022. Udmeldingen er kommet fra ICES som en anbefaling til Kommissionen som sender det videre til et ministerrådsmøde den 11-12 oktober, hvor forvaltningen 2022 vedtages. Så vi trollingfiskere, DSF, og mange andre som er påvirket af beslutningen, har travlt med at samle dokumentation og fakta så vi forhåbentlig kan overbevise kommisionen om at det er en meget dårlig ide at lukke trollingfiskeriet efter laks i Østersøen omkring Bornholm. Vi håber det kan påvirke beslutningen så vi stadig som minimum får mulighed for at fange en laks pr. mand i 2022. Så snart der er nye udmeldinger vil jeg hurtigst muligt holde jer orienteret.
Mvh formand for BTK
Anders
Se “Tunfiskeri Skagen 2021” på YouTube
https://youtu.be/kmVHgz0NFTo