Kære medlemmer

 

Ifølge prognoserne burde det være godt vejr på søndag, så vi afholder en  PP-dyst med præmier, men uden pølser og hver for sig på grund af covid-19 og forsamlingsrestriktionerne. Reglerne er enkle: Der er fri start fra selvvalgt havn søndag morgen, men evt. fangst skal være indvejet senest kl. 17. Hvis man vil have en chance for at få del i præmierne, som er sponseret af Check Point Marine, skal laksen vejes hos en vejemester på en af klubbens justerede vægte. Klubbens vejemestre og deres telefonnummer finder du på hjemmesiden her: https://bornholmstrollingklub.dk/bornholmerlaksen.html.

Hvis du ikke kan få fat i nærmeste vejemester, så tag kontakt til Lejf Pedersen, som er spontandystens tovholder. Umiddelbart efter vejning /klokken 17 skal fangstmanden ringe til Lejf og oplyse fiskens mål og vægt og navn på vejemester.

Du skal også sørge for et foto af dig selv og fisken og sende til bloggen med oplysning om vægt og længde, ligesom man skal ved tilmelding til Bornholmerlaksen. Man behøver ikke være tilmeldt Bornholmerlaksen for at deltage i denne søndagsdyst!

Der er 3 gavekort på hhv. 1000, 600 og 400 kr. for de tre største laks, og vinderne, der får besked via blog og mail/telefon afhenter selv præmien hos Check Point Marine i Nexø.

Mvh Bestyrelsen