Super trollingvejr, men ingen laks.
Jeg var en tur ude omkring Bakkerne i dag for at se om laksene skulle være der. Selvom vejret var ideelt med stille vejr og med store rullende dønninger som gav godt liv til agnene, var der ingen laks der huggede på grejerne. Stimefiskene er også i stort tal derude, som i kan se på billedet. Vandtemperaturen var 11,7 gr. så vandet er måske stadig for varmt til de gider hugge J. Glæder mig til at se den første rapport her på bloggen. Husk du kan altid indmelde en laks på blokken, uanset om du er med i Bornholmerlaksen eller ej, eller andet som vi andre kan have gavn af og læse. Husk at der er kommet en ny adresse på bloggen som vi har skrevet til jer, og kontakt postmaster eller mig hvis du har problemer med at komme ind på blokken.
Knæk og Bræk, Anders.