I anledning af ‘planerne’ om at tillade brug af 12 stænger ved Trolling Master Bornholm, mener Postmesteren, at…
Det er en dårlig ide at tillade 12 stænger
– for det første fordi det atter er et punkt, hvor store både favoriseres. I forvejen er store både begunstiget af: højere fart, længere rækkevidde, større sødygtighed i hårdt vejr og plads til meget mandskab. For fire mand i en stor båd er der ingen problemer i at håndtere 12 stænger ved sætning og afrydning, mens det forholder sig noget anderledes for 2 mand i en lille båd. Man kan naturligvis affeje argumentet med en indvending om, at folk med små både så bare kan lade være med at melde sig til konkurrencen, hvis de ikke kan affinde sig med de nye vilkår- og fair nok, hvis det er det, man vil?
-for det andet fordi det er et dårligt signal at sende i tider, hvor der fokuseres på mådehold i fiskeriet og myndighederne skærper interessen for fangsterne i det rekreative fiskeri ( se fx den seneste rapport fra ICES : ’ ICES WGBAST REPORT 2017’ på https://www.ices.dk/sites/pub/Publication%20Reports/Expert%20Group%20Report/acom/2017/WGBAST/01%20WGBAST%20-%20Report%20of%20the%20Baltic%20Salmon%20and%20Trout%20Assessment%20Working%20Group.pdf
Mvh Poul Stadler